Lise Rønne om sin vægt: Ikke mit ansvar at være rollemodel
Lisa Rønne er vant til lidt at hvert, når snakken falder på hendes vægt. Den spinkle tv-vært er således blevet kaldt både "tændstikstynd" og "tynd, tyndere, tv-vært" i medierne.
Normalt har Lisa Rønne ikke været meget for at tale om sin tynde krop, men nu tager den kommende Grand Prix-vært bladet fra munden og svarer igen.
Det gør hun i dette nummer af ALT for Damerne.
LÆS OGSÅ: Lisa Rønne skifter job
- For mit vedkommende må jeg bare sige, at min krop åbenbart har besluttet sig for at se anderledes ud i 30'erne end i 20'erne. Jeg har ikke gjort noget for det, siger Lisa Rønne om dét faktum, at hun i dag er tyndere end hun var i 2002, da hun indledte sin mediekarriere som vært på ungdomsprogrammet Boogie som 22-årig.
Lisa Rønne under X Factor i 2011 (Foto: Claus Poulsen)
- Og det vigtigste at sige i den sammenhæng er, at jeg altid har haft det godt med min krop - hvordan den end har opført sig, siger Lisa Rønne, der altså skal styre det storstilede Melodi Grand Prix sammen med de to medværter Nikolaj Koppel og Pilou Asbæk 10. maj.
LÆS OGSÅ: Lisa Rønne: Jeg måtte lyve for mine venner
Men netop vægten har ofte været i fokus, når snakken faldt på Lisa Rønne. Hun er blandt andet blevet kaldt en dårlig rollemodel for unge piger.
- Det opleves som temmelig voldsomt at få ansvaret for en hel generations kropsidealer lagt på mine skuldre. Det er i al fald udtryk for en passivitet eller opgivenhed i forhold til eget forældreskab. Jeg synes ikke, det er andres ansvar, hvordan mine børn vokser op og ser på verden og på sig selv. Det er da mit ansvar. At give mig ansvaret for unge pigers forhold til deres krop svarer lidt til at lægge ansvaret for, hvordan mit barn trives, over på lærerne og pædagogerne, siger Lise Rønne i interviewet.
Den populære tv-vært, som også har været frontkvinde i utallige X Factor-sæsoner, ville hellere, at fokusset lå et andet sted end på hendes udseende:
LÆS OGSÅ:Lisa Rønne: Nej tak til flere børn
- Fokus burde jo være på, at jeg er en dygtig tv-vært. For det er jeg. Jeg har altid gjort mig umage og gået professionelt til mit job. På den måde kan jeg godt undre mig over, at det er det, der skal fylde. At jeg er slank, siger Lise Rønne.