Stjerneparret L.O.C. og Christiane Schaumburg-Müller er gået fra hinanden. Det betyder, at den ægtepagt, der blev indgået i forbindelse med deres ægteskab i december 2012, nu træder i kraft. L.O.C. står bedst ved separation og skilsmisse.
- Alt hvad vi hver især ejer ved ægteskabets indgåelse, samt alt, hvad vi hver især erhverver under ægteskabet, skal tilhøre den pågældende som skilsmissesæreje og derfor ikke deles i tilfælde af separation eller skilsmisse, står der ifølge Ekstra Bladet i ægtepagten.
[node:aller-related-content]
Med andre ord beholder Liam O' Connor og Christiane Schaumburg-Müller hver deres formue og ejendele.
Eftersom L.O.C. er en af landets bedst sælgende rappere og har en lukrativ reklameaftale med TDC, må han formodes at have mest på bankbogen.
Men med et velbetalt job som blandt andet TV-vært, er der sikkert ingen grund til at frygte for økonomisk uføre for Christiane Schaumburg-Müller.