L.O.C. er en kæmpe flirt
Helt privat danner han par med en af Danmarks absolut skønneste kvinder - nemlig den dejlige Christiane Schaumburg-Müller.
Men selvom den hiphoppende herre er vildt forelsket i sin blonde godte, har det ikke ændret hans adfærd, når han får andre dejlige damer i nærheden af sig.
Læs også: L.O.C.: Overvejer ofte selvmord
Han kan nemlig ikke lade være med at bruge sine badboy-charme på de kvindelige deltagere i TV2's nye sangprogram Voice - Danmarks største stemme.
- Liam er en kæmpe flirt. Han har rigtig travlt med at beskylde os kvinder for at bruge charme og andre kneb for at få fingrene i sangerne, men han skal bestemt ikke råbe for højt. Han er faktisk den værste af os alle, forklarede smukke Lene Nystrøm, da seoghør.dk mødte hende til programmets pressemøde.
Læs også: Christiane og L.O.C.: Brylluppet er aflyst
Og kvinderne kan ikke stå for århusianeren, siges det.
Hængerøvsbukserne, store t-shirts og sneakers er nemlig blevet skiftet ud med jakkesæt, skjorte og laksko, og håret sidder snorlige. Og så er der jo lige Liam O'Connors hemmelige våben.
- Han har det der smil og den charme. Det kommer han langt med. Og han kan simpelthen ikke lade være med at bruge charmen på pigerne, klukkede AQUA-sangerinden.