Nyheder4. december 2011

L.O.C. har en forstående kæreste

Forholdet mellem rapperen og hans udkårne kører på skinner
L.O.C. og Christiane er stjerner på samme tv-kanal
L.O.C. og Christiane er stjerner på samme tv-kanal
 Foto: Claus Poulsen

Først var de sammen, så var de ikke sammen og så…

Kærligheden sejrede mellem L.O.C. og Christiane Schaumburg-Müller, og de er så forelskede, at de næsten ikke kan undvære hinanden. Heldigvis arbejder de nu begge på TV 2, så de kan mødes, når de knokler med tv-optagelserne.

Læs også: L.O.C.: Overvejer ofte selvmord

32-årige L.O.C. er vært på det nye sangshow "Voice", mens Christiane er vært på "Weekend, Weekend". Det betyder, at de to turtelduer har fået en hel del tilfælles.

- Vi er i samme båd, kan man sige, og jeg kunne ikke finde en behageligere person, der har større forståelse for det, jeg laver, fortæller L.O.C. alias Liam O'Conner til Billed Bladet.

Læs også: L.O.C. fortæller sin mor om Christiane

Selv om de begge har travlt, så fastslår Christiane, at de ikke stresser over det.

- Vi har en enorm tryghed i hinanden og kan give hinanden konstruktiv kritik. Det er rart, at vi kan snakke om tingene og forstå hinanden, for vi kommer fra samme arbejdsverden, siger hun til ugebladet.

Sponsoreret indhold