Lørdag sendes Fog ud på sin sidste rejse: Sådan vil vi huske ham
Portræt: Jan Fog kæmpede sig til tops og fik drømmen opfyldt
Lørdag siger Jan Fogs familie og venner et sidste farvel til den folkekære ejendomsmægler. Det sker, når Jan Fog bliver bisat fra Skovshoved Kirke kl. 11.00.
Liebhavermægleren, som de fleste nok specielt husker fra 'Liebhaverne'-programmerne på TV 2, døde torsdag den 23. april omkring kl. 17:30, efter at han udviklede komplikationer efter en stamcelletransfusion.
Jan Fog håbede ellers inderligt, at stamcelletransfusionen ville kurere ham for den "gammelmandsleukæmi", som han havde lidt af i over et år.
Men efter operationen, hvor han fik transplanteret dna fra en 25-årig tysk kvinde ind i kroppen, udviklede Jan Fog en virus og endte i koma på Rigshospitalet.
LÆS OGSÅ: Jan Fog bisættes lørdag: Send penge i stedet for blomster
Her sov han ind torsdag den 23. april omkring kl. 17:30, blot 66 år gammel.
SE og HØR har her samlet en perlerække af Jan Fogs allerbedste citater gennem tiden:
- Et hus uden en vinkælder er ikke et rigtigt hus.
- Ofte når jeg er her i St. Tropez møder jeg Bono fra U2. Vi kigger altid på hinanden, men ingen tør at sige hej som den første. Vi er nogenlunde lige kendte.
- Jeg læser altid tilbudsavis, for jeg hader at betale for meget.
- Jo dyrere, jo bedre.
- Deres budget er på 10 millioner. Det kommer man ikke langt med.
LÆS OGSÅ: Portræt af Fog: Kæmpede sig til tops og fik opfyldt drømmen
- Jeg laver altid rigtig mad til mine hunde. De får aldrig hundemad. Nogle dage får de kogt kylling med ris og grøntsager. Andre dage oksekøs eller lever. Folk siger, jeg forkæler mine hunde for meget, og at jeg bare kunne give dem tørfoder, men giver jeg Hannibal hundemad, kigger han bare op på mig med et blik, der tydeligt siger: "Æd det selv".
- Hurtigt efter omdøbte jeg ham godt nok til Hannibal. Jeg kunne jo ikke stå og råbe "Kagemand midt" på Strandvejen, hver gang jeg skulle kalde på ham (Fog om sin sidste hund, der oprindeligt hed Kagemand).
- Hannibal er som et barn for mig. Pressen kan skrive, hvad de vil om mig. Men de skal ikke skrive, at Hannibal er en pølsehund.
- Jeg har ikke gjort mere ved det herhjemme. Det tager jeg fat på, når jeg kommer hjem fra ferie-cruise. I anledning af min 60-årsdag den 28. januar har jeg nemlig inviteret 29 venner til Barbados." (Fog om sit engagement i salget af boliger i Remees store Tyrkiet-projekt Oasis Club).
- Jeg kom til at købe en Ferrari som et impulskøb, men nu skal jeg have den solgt. Den har jo trods alt kun kørt 610 kilometer.
LÆS OGSÅ: Sådan bliver Jan Fogs sidste rejse
- Det er jo ikke indbydende - det er jo ikke St. Tropez.
- Da jeg engang bakkede min Cadillac ind i siden på min Mercedes Sport i min egen indkørsel. Det så ikke pænt ud, og det var pinligt at skulle forklare bagefter, da bilerne skulle på værksted.
- Det allervigtigste i livet er at tænke på andre og ikke være egoistisk. Hvis du ikke kun tænker på dig selv, er du sikker på at blive glad. Bare det smil du får, når du holder tilbage for én, der skal over vejen. Det er ikke sjovt at have en hel masse penge og køleskabet fyldt op med kaviar og champagne, hvis du ikke har nogen at dele dem med. Det har jeg heldigvis.
Citaterne stammer blandt andet fra Jan Fogs biografi og fra hans tid på Liebhavnere på TV 2. Der er også citater fra interviews med blandt andet BT og BILLED-BLADET.
Du kan se billeder fra Jan Fogs liv her: