Lottovinderen Jens-Erik taler ud: Dét brugte jeg pengene på
Han er en glad mand, Jens-Erik Petersen, som altid har arbejdet som slagter. Sidste år vandt han i en alder af 73 lidt over otte millioner kroner i Lotto, som han siden har brugt på alt fra køretøjer til dyr elektronik.
Men det var ikke lutter lagkage for den heldige mand, som dengang boede i Nysted.
- Det var uvirkeligt, og jeg vidste ikke hvem, jeg skulle ringe til, efter jeg havde fået det bekræftet i banken. Jeg ringede til min datter, og... (Jens-Erik stopper interviewet og tårerne begynder at komme frem i hans øjne). Jeg kørte op til hende og fortalte hende, at jeg havde vundet. Jeg vil altid huske, at det var præcis 8.147.122 kroner, siger Jens-Erik til SE og HØR.
LÆS OGSÅ: Her fortæller Poul sine sønner, at han har vundet 15 millioner
Jens-Erik er tydeligt berørt, da han tænker tilbage på overdragelsen af nyheden til sin datter (Foto: Kaspar Wenstrup)
Efter tårerne har lagt sig og smilet kommer frem igen hos Jens-Erik, fortæller han, hvad han efterfølgende gjorde med pengene, efter han fik et godt råd af en tilknyttet revisor, som skulle rådgive ham om gevinsten.
- Jeg delte dem med min datter og min søn, så vi alle tre fik 2,7 millioner hver. Jeg tænkte nemlig, at jeg ikke kunne nå at bruge alle de penge, inden jeg skal herfra, forklarer han.
LÆS OGSÅ: Joachim Boldsen: Så mange millioner scorede jeg
I dag har Jens-Erik stadig "langt over en million kroner tilbage". Men det får ham ikke til at leve ekstravagant, tværtimod.
- Min hverdag er, som den altid har været. Jeg får stadig min folkepension, og den dækker mine daglige indkøb så rigeligt. Men hvis jeg skal købe større ting, bruger jeg af formuen, siger han.
LÆS OGSÅ: Isabel får ikke en krone af Caspers millioner
Og netop formuen kommer i spil i løbet af det næste års tid, afslører Jens-Erik.
- Jeg har planer om at tage til Grønland, New York og Los Angeles. Et af stederne til foråret. Jeg kan bare ikke sproget, så jeg skal have en person med, siger Jens-Erik og forklarer, at personen allerede er blevet udvalgt.
Her er listen over de materielle ting, som Jens-Erik har brugt pengene på:
- Nyt hus i Karise
- Fuld møblering af huset (kun beholdt tre antikke møbelklenodier)
- 75 tommer TV
- Elevationsseng til 45.000 kroner
- 5 jakkesæt
- 60 skjorter
- Bærbar computer, iPad og stationær computer med 23 tommer skærm
- Bil: Cadillac Eldorado (til om sommeren)
- Bil: Cadillac 4-hjulstrækker (til om vinteren)
- Bil: Ford Lincoln Continental Cabriolet (impulskøb)