
Louise Wolff afslører kønnet på sit kommende barn

Til oktober bliver Louise Wolff mor for første gang, og nu afslører hun kønnet på den lille ny.
Hun venter nemlig en lille pige.
- Vi havde ingen præferencer om kønnet, og vi glæder os, fortæller Louise Wolff til BILLED-BLADET.

Den kommende mor fortæller også, at hun og kæresten Jonas har en længere liste over pigenavne, som kan komme i spil, når deres datter kommer til verden i oktober.
Efter planen går Louise Wolff på barsel i midten af næste måned. Imens hun er på barsel tager TV-værten Heidi Frederikke Sigdal over.
Da Louise i maj afslørede, at hun var gravid, blev nyheden ledsaget med en snak om den spænding og glæde, der allerede der fyldte meget.
- Siden det er første gang, så ved vi jo ikke rigtigt, hvad vi skal forvente, men det bobler af glæde i os begge for at møde det lille nye menneske, som er på vej. Og med mit morgenjob er jeg jo efterhånden godt trænet i at stå op midt om natten, så lidt forberedelse til det nye babyliv har jeg måske allerede gjort mig, fortalte en glad Louise Wolff til tv2.dk
