Nyheder6. juni 2018

Louise Wolff fylder rundt: 40, fræk og flittig

Det er ikke til at se det, hvis man ikke ved det – men den populære TV-vært Louise Wolff runder det skarpe hjørne i dag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/louise_wolff_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

”Go’morgen Danmark”, ”Aftenshowet”, ”Sporløs”, ”Rundfunk” og ”Melodi Grand Prix”. Det er bare nogle af de mange programmer, Louise Wolff har været vært på frem til dagen i dag, hvor hun kan fejre sin 40 års fødselsdag.

Den populære TV-vært begyndte sin karriere som praktikant i DR – siden har hun flere gange skiftet mellem DR og TV2, men er nu igen tilbage, hvor det hele begyndte.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/louise_wolff_4.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Seerne er vilde med Louise Wolff, som for år tilbage er blevet kåret både som årets kvindelige TV-vært og som underholdningsvært. Her er hun i selskab med kollegaen Ida Wohlert. (Foto: Thomas Laursen)

Fra en ung alder lærte Louise Wolff at stå på egne ben. Da hun var 15 år, blev hendes forældre skilt, og hendes liv brasede med egne ord sammen.

– Min far boede på Grønland på det tidspunkt, mens min mor fandt en ny mand, som ikke var interesseret i, at der fulgte børn med i pakken. Derfor var han mildest talt ikke særlig nem at bo sammen med, og det resulterede i, at jeg blev bedt om at flytte. Siden det ikke var en mulighed for mig at flytte til Grønland, tog min familie på Bornholm over og sagde, at jeg selvfølgelig kunne bo hos dem, har hun fortalt til ALT for damerne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/louise_wolff_2.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

(Foto: Peter Grosen)

Med ét blev hendes liv forandret.

– Fra at have haft en sorgløs teenagetilværelse uden større problemer end bumser og danske stile blev jeg meget hurtigt voksen og skulle rumme ret meget ansvar. Jeg klarede det og tror i dag, at jeg er blevet stærkere af oplevelsen, men det har nok også gjort mig lidt hårdere i filten, end jeg synes er gavnligt, lød det til damebladet.

Artiklen fortsætter under billederne ...

https://imgix.seoghoer.dk/louise_wolff_3.jpg
 (Foto: All Over Press)

Fødselaren er bestemt ikke bange for at vise hud – det viste hun bl.a., da hun i 2012 var vært på Melodi Grand Prix sammen med Emil Thorup. Her var der således kig til både barm og ben i den kropsnære sølvkjole. (Foto: All Over Press)

https://imgix.seoghoer.dk/louise_wolff_5.jpg
 (Foto: DR/Bjarne Bergius Hermansen)

Da Louise i 2013 for 2. år i træk var vært på DR’s Melodi Grand Prix – denne gang i selskab med Lise Rønne og Sofie Lassen-Kahlke – var der skruet endnu mere op for sexfaktoren. Her optrådte de nemlig i sorte latexdragter. (Foto: DR/Bjarne Bergius Hermansen)

Mor til Billie

Louise Wolff har siden 2014 dannet par med lysdesigneren Jonas Bøgh. De har sammen datteren Billie på et år og syv måneder – og hvis det står til Louise, må der gerne komme småsøskende til. Der er bare lige én udfordring.

– Jeg er jo halvgammel, ikke? lød det med et grin til SE og HØR kort før jul.

– Jeg er jo kommet lidt sent ud af starthullerne. Men hvis man kan få flere af hendes slags, ville det bare være en gave!

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/louise_wolff_m_kaereste.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Louise Wolff med kæresten Jonas Bøgh. (Foto: Thomas Laursen)

Kærestens overraskelse

Kæresten vil naturligvis ikke lade Louises store dag gå ubemærket hen.

– Min kæreste siger, han har planlagt en overraskelse for mig på selve fødselsdagen, fortæller Louise til SE og HØR.

– Jeg selv holder fødselsdag for mine gode veninder lidt senere på sommeren, når der er lidt mere ro på rent arbejdsmæssigt, tilføjer TV-værten, som for tiden har travlt med ”Kulturmagasinet Gejst” på DR1.

Sponsoreret indhold