
Lukas Graham afslører nyt musikprojekt

Den 29. september skal du sætte et stort, tykt kryds i din kalender, hvis det altså står til Lukas Forchhammer. Den dag ser et nyt musikprojekt nemlig dagens lys, og selv om den karismatiske sanger ikke selv er direkte involveret i bandet, så har han alligevel en aktie i det.
Projektet hedder Future Animals og består af Stefan Forrest og Morten Ristorp - selvsamme drenge, som producerede albummet "Lukas Graham" fra 2015. Pladen var fyldt med velkendte hits som "7 years", "Mama said" og "Happy home".

Men nu vil Future Animals prøve at stå på egne ben, og i slutningen af måneden kan du høre, hvordan det lyder, når Lukas ikke lægger stemme til.
- I skal holde øje med noget rigtigt sjov. Sangen hedder "Ask for it". Det er vores gode venner, som har hjulpet os med at smide musik ud i verden, fortalte Lukas, da han ankom til P3 Guld med en trøje, der reklamerede for Future Animals.
- Vi kommer i samlet flok for at vise det frem. Det her er logoet og navnet. Det bliver en blanding mellem The Weeknd og James Blake - Bare bedre, lød det fra drengene i kor.

Lukas Grahams kæreste strålede til Grammy-festen
Masser af gæster til P3 Guld: