Lukas Graham booket til amerikansk show
Den succesfulde danske musikgruppe Lukas Graham ser nu for alvor ud til at bryde igennem i USA, som det i mange år også har været drømmen for gruppens forsanger Lukas Forchhammer.
Tirsdag har forsangeren nemlig offentliggjort på sin egen Instagram-konto, at han sammen med resten af bandet den 10. december bliver den musikalske gæst på talkshowet "Conan" med den rødhårede komiker Conan O'Brien som vært.
Her skal gruppen spille nummeret "7 Years", som gruppen allerede har hittet stort med herhjemme. Til nyheden skriver han selv på Instagram:
- Første amerikanske TV-show! Vi får vores amerikanske TV-debut hos Conan O'Brien. Tune ind på TBS Network den 10. december for at se os optræde med 7 Years, står der under billedet.
[node:aller-related-content]
På billedet står det også beskrevet, at talkshowet vises på den amerikanske kanal TBS, og at det bliver vist klokken 23.00 amerikansk tid. Det svarer til tidlig morgen herhjemme, som derfor også er dagen efter - nemlig den 11. december - hvis man har mulighed for at se showet direkte.
Den kommende optræden på amerikansk tv må også siges at være den foreløbige kulmination for Lukas Graham og ikke mindst forsangeren selv.
Det seneste album fra gruppen, der har fået titlen "Blue Album" og som udkom den 17. juni i år, er nemlig blevet indspillet i Guds eget land og er blevet udgivet på det store pladeselskab Warner Bros. Records.
Se opslaget på Instagram her.
A photo posted by Lukas Graham POV #NoFilter (@lukasinstagraham) on
Nov 23, 2015 at 11:35pm PST