Lukas Graham: Det bedste ved at ligge nummer et er...
Det er vist gået de færrestes næser forbi, at det danske band Lukas Graham - med Lukas Graham Forchhammer i spidsen - er på triumftog på hitlisterne i hele verden.
Det populære band har indtaget førstepladser i både USA og i Storbritannien blandt andet med "7 Years".
Generelt har de danske fyre taget hele mediecirkusset med stor ro, og Lukas Graham har også sagt, at han ikke gider, at andre skal lave om på dem, for de har ikke selv bedt om at komme på kæme-turné rundt i USA.
Så de fortsætter med at være dem, de altid har været.
Lukas Graham: Jeg vil selv bestemme
Senest er der delt et billede på instagram fra England, som i hvert fald viser, at det stadig er livets små glæder, der gør supergodt indtryk.
I hvert fald ser det ud til, at der ikke skal mere end en god morgenmad og roomservice til at gøre Lukas Graham glad!
- Det bedste ved at ligge nummer et i Storbritannien er morgenmaden, de kommer med til os, lyder teksten til billedet:
The best thing about being Nr 1 in the UK is the breakfast they bring us now! #roomservice
A photo posted by Lukas Graham POV #NoFilter (@lukasgraham) on
Mar 9, 2016 at 12:15am PST
Det er da beskedent og ret lige til fra danskernes side.