
Lukas Graham: Hård tour for kæresten

Lukas Graham gav for nylig sin første koncert siden august sidste år på Sølund Musik-Festival.
Inden koncerten fortalte den populære sanger pressen om sin datter og kæreste, der begge har fået en plads på hans nye album, som udkommer til oktober.
– Den næste cd handler ret meget om min lille datter, lovede sangeren og tilføjede, at en af sangene også hylder kæresten Marie-Louise ”Rillo” Schwartz.
– Uden en meget særlig kvinde i mit liv ville jeg ikke have lille Viola.
Artiklen fortsætter under billedet ...

– Det er efterhånden sjældent, at jeg er ”drunk in the morning”, for jeg har en datter, der vågner kl. 6, sagde Lukas Graham på Sølund Musik-Festival, der arrangeres for mennesker med udviklingshandicap. (Foto: Dan Mariegaard)

– Vi har rejst det meste af verden rundt, siden vi var her første gang (for to år siden, red.).
– Vi har været i 35 forskellige amerikanske byer med min nyfødte datter i en bus.
– Jeg tror, min kone havde større problemer med det, end min datter havde, fastslog Graham.
Artiklen fortsætter under Instagram-billedet ...
(Foto: Instagram (Marie-Louise Schwartz))

Lukas køber Christianshavn-ejendom for 26 millioner kroner
I kulissen ventede datteren, mens Lukas begejstrede de mange fans.
– Hun løber rundt ude bagved og prøver at finde melonstykker og agurk.
– Med melon og agurk kan man vinde hendes hjerte.
Lukas og Marie-Louises datter kom til verden den 25. september 2016.