Nyheder30. marts 2016

Lukas Graham til CNN: Jeg må filme i Pusher Street

Lukas Graham fortæller til CNN, at han er en af de få, der får lov at filme på Pusher Street på Christiania
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.5588157i.jpg
 Foto: All Over

De fleste kender nok til det store skilt, når man kommer ind til den berømte Pusher Street på Christiania, hvor der er afbilledet kameraer med store streger over. Normalt er der ikke nogen, der må tage billeder af pusherne, der står og sælger deres varer.

Men når man er Lukas Graham Forchhammer, ser det en anelse anderledes ud. Han er jo vokset op i fristaden, og han er nok en af de få, der godt kan få lov til at filme og tage billeder på Pusher Street.

Han fortæller til CNN, at Christiania er et meget specielt sted - og det sted, hvor han voksede op. Han forklarer, hvordan samfundet i fristaden samlede sig og ”smed de hårde stoffer ud”.

- De fleste får ikke lov til at filme i vores Pusher Street. Men det gør jeg. Jeg plejer bare at gå derned og, så siger jeg til fyrene - til pusherne - ”hey, jeg tager bare lige nogle billeder med mine drenge herovre. Kan jeg få nogle af jer til at være stand ins ved tønderne med ild herovre? Så ja, de er faktisk rigtig banditter, fortæller Lukas Graham om videoen ”Mama Said”.

Se hele videoen med Lukas Graham HER hos CNN

Se billeder her:

Lukas Graham galleri

Sponsoreret indhold