Nyheder23. maj 2016

Se her: Lukas Graham vælter kæmpe prisshow

Det danske hitbands tordner fortsat derudaf, og søndag aften optrådte de med megahittet "7 Years" til årets Billboard Music Awards.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/11111.jpg
 Foto: All Over

Søndag nat dansk tid delte Lukas Graham scene med verdensstjerner som Rihanna, Justin Bieber, Britney Spears og Céline Dion.

Det danske band optrådte til årets prestigefyldte Billboard Music Awards med megahittet "7 Years" foran over 25 millioner tv-seere.

- Vi er meget spændte over at være her og at få lov til at optræde foran så mange fantastiske kunstnere, sagde bandets forsanger, Lukas Forchhammer, til Hollywood Life, inden de gik på.

- Jeg er sikker på, at Britney Spears' show bliver fænomenalt, og så har jeg lige set Justin Biebers dansere, så jeg tror, at hele showet bliver fænomenalt - men musikken er det, jeg ser mest frem til, sagde den 27-årige dansker til mediet.

Lukas Grahams optræden til nattens Billboard Music Awards er endnu en sejr på det danske bands triumftog, der startede med en performance i talkshowet "Conan" i december og fortsatte i de uhyre populære programmer som "Ellen DeGeneres", "Jimmy Kimmel Live!" og "Late Night with Seth Meyers".

- Vi lå nummer 96 i januar og havde det for vildt over det, og pludselig var vi i top 10 og har ligget nummer to i tre uger på Billboard Hot 100. Det er ret fantastisk - specielt når man kommer derfra, hvor vi gør. Ingen præsterer den slags, lød det fra Forchhammer.

Efterfølgende har bandet lagt et billede ud på sin Instagram-profil for at fejre aftenens triumf.

- Bare wow! At optræde til Billboard Music Awards var en milepæl. Vi er taknemmelige ud over alle grænser.

Lukas Graham tog USA med storm efter placeringen som nummer to på Billboards Hot 100 - kun overgået af verdensstjernen Rihanna.

Se bandets optræden her:

/ritzau/FOKUS

Se billeder af bandet i galleriet herunder:

Lukas Graham - billeder fra hans liv

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_85.png

Sponsoreret indhold