Nyheder8. september 2018

Lyhnes store lykke: Mamma Mia

Ligesom i ”Klovn” har Mia Lyhne to børn derhjemme – tvillingerne Asta og Andrea, som ifølge deres mor er vidt forskellige.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mia_lyhne_og_tvillingerne.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Seks fejlslagne forsøg på at komme ind på teaterskolerne og en kæreste, som bakkede ud, dagen inden parret havde en tid til kunstig befrugtning.

Det har ikke været helt nemt for 47-årige Mia Lyhne at få sine to store drømme om en skuespilkarriere og børn til at gå i opfyldelse.

Til trods for det storhitter den skønne skuespiller i rollen som Franks bedre halvdel Mia i TV2’s ”Klovn” og har de seneste otte år kunnet kalde sig mor til tvillingerne Asta og Andrea.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/klovn_1.jpg
 (Foto: Per Arnesen/TV2)

– Det er fuldstændig, som det plejer – det er sjovt, sagde Mia Lyhne til SE og HØR, da optagelserne til den nye ”Klovn”-sæson var ved at være i hus. (Foto: Per Arnesen/TV2)

Mens hun i ”Klovn” deler forældrerollen med Frank, har Mia Lyhne været alene om at opfostre sine to piger, som hun fik ved hjælp af donorsæd.

– Jeg siger ikke, at jeg nyder mine børn mere end andre, men jeg har ønsket mig dem så længe, og det var så svært at få dem, har Mia Lyhne tidligere fortalt til Femina.

Som nat og dag

For at få karrieren og livet som alenemor til at gå op i en højere enhed flyttede Mia, da tvillingerne var små, tilbage til det bofællesskab med rækkehuse i Smørum, hvor hun selv er opvokset.

Her bor hendes forældre – som blev skilt, da Mia var tre måneder gammel – også i hver deres bolig, moderen kun tre huse fra Mia og tvillingerne, som ifølge skuespilleren er meget forskellige.

– Den ene af mine tvillingpiger har mere selvtillid end den anden.

– Sådan er de bare født. Den ene har lettere ved at få venner end den anden.

– Den anden har et mere kompliceret sind ligesom sin mor, har Lyhne tidligere på sommeren fortalt til Politiken.

– Og hun kommer hele tiden til at sammenligne sig med sin søster, og det kan være svært for hende, at der ikke er seks børn, der ringer hver dag og vil have legeaftaler med hende, sådan som hendes søster oplever det. Det er benhårdt, uddyber hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/amalie_lyhne.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Mia Lyhne er ikke den eneste i familien, som er et kendt ansigt. Skuespillerens 39-årige halvsøster Amalie Lyhne er nemlig også at finde på skærmen. Hun har tidligere været pressechef for Liberal Alliance og er i dag politisk kommentator. (Foto: Ritzau Scanpix)

Selv om tingene heller ikke altid er gået efter Mia Lyhnes hoved, har hun i dag opnået stjernestatus med blandt andet rollen i ”Klovn”, der til sæsonpremieren blev set af 688.000 danskere.

Afslag på afslag

Allerede som barn vidste Mia Lyhne, at hun ville være skuespiller.

Da hun var otte, gik hun derfor målrettet efter drømmen og sendte breve til instruktører og filmselskaber for at få gang i karrieren.

– (...) ”Kære Nils Malmros’ og ’Kære Bille August’ og ’Kære Nordisk Film’. Jeg fik aldrig andet svar, end at jeg var blevet optaget i deres statistarkiver, har Mia Lyhne fortalt til Politiken.

– Det var lidt op ad bakke, må jeg sige – også selv om jeg kun var otte. Jeg ville bare være med i en film.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mia_lyhne_vild_med_dans.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Samme år som ”Klovn” for første gang løb over TV-skærmen, sejrede Mia Lyhne i den allerførste sæson af ”Vild med dans” sammen med i dag 40-årige Thomas Evers Poulsen. (Foto: Claus Poulsen)

Lyhne spillede i stedet amatørteater – og som ung tilbragte hun meget tid i Vesterbro Ungdomsgård, hvor hun spillede og sang.

Som 20-årig begyndte hun at søge ind på teaterskolerne – seks gange på syv år søgte hun ind, men fik afslag på afslag.

– Jeg ville det så meget, at jeg var så nervøs hver gang, erkender Mia, som i stedet læste fag uden om skuespillerskolerne.

Sponsoreret indhold