Nyheder4. maj 2015

Lykkelig Frederik Fetterlein: Jeg skal giftes

Den 44-årige fyr har friet til sin 26 år gamle kæreste
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/1a26611440dd4c2eae66476b0749f17d.jpg



Ungkarletilværelsen lakker mod enden for Frederik Fetterlein. Lørdag aften friede det tidligere tennis-es således til sin 26 år gamle kæreste, Andrea Tolic under parrets romantiske tur til St. Tropez.

- Det var på den klassiske måde. Vi sad på hotelværelset, da jeg gik ned på knæ og spurgte, om hun ville giftes med mig, siger 44-årige Frederik Fetterlein til Ekstra Bladet.

Den yngre kæreste Andrea Tolic blev en smule chokeret, da Fetterlein stillede spørgsmålet, men sagde dog hurtigt ja til sin kommende mand.

LÆS OGSÅ: Saseline: Frederik blev forlovet, da jeg var gravid

- Da vi gik rundt, var det helt mærkeligt, at vi nu skal giftes. Men mest for hende, for jeg har jo prøvet det før.

- Men vi er begge meget glade og drøner rundt og fejrer det hernede. Det er skidehyggeligt, siger Frederik Fetterlein til Ekstra Bladet.

Efterfølgende tog parret rundt på forskellige natklubber for at fejre forlovelsen med deres venner.

LÆS OGSÅ: Fetterlein: Har det fedt med kæresten, men...

Parret regner med, at de vil holde en stor forlovelsesfest i København om et par uger - muligvis på Nimb, hvor de i sin tid mødte hinanden.

Frederik Fetterlein har tidligere været gift med fotomodellen Tereza Moxová, som han har sønnen Tobias med. Derudover har han sønnen Sean fra et tidligere forhold med Soap-sangerinden Saseline.

Sponsoreret indhold