Nyheder23. december 2015

Mads Langer: Jeg har fået mundkurv på

Den populære danske sanger må ikke snakke med pressen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mads_langer_kaspar_wenstrup_.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Det var en spændt Mads Langer, der mødte op til premieren på den nye Star Wars-film, men derudover var det småt med bemærkninger fra det danske musiktalent.

- Jeg har fået at vide, at jeg ikke må sige noget…. Jeg ved ikke hvorfor. Ring til mit pladeselskab. Men der sker snart noget i januar, hvor jeg kommer med en ny single, fortalte han til SE og HØR.

Om Mads Langer med afsløringen af den ny single allerede har sagt for meget og dermed står til en skideballe på pladeselskabet, er uvist.

31-årige Langers sang "The River Has Run Wild" og "Beauty of the Dark" er blevet brugt i tv-serien, Vampire Diaries, og det er meningen, at der skal komme et nyt album i 2016. Indtil videre venter vi dog på den hemmelige single.

Heldigvis måtte Mads Langer gerne tale med SE og HØR, da vi mødte ham til DMA tidligere på året.

Sponsoreret indhold