
Se den søde video: Mads Mensah frier midt på banen

Mads Mensah kan andet end at spille håndbold, når han befinder sig på en håndboldbane.
I hvert fald beviste han søndag, at han også kan gå på knæ og stille store spørgsmål.
Den 27-årige venstreback friede således til sin kæreste Line Bødker Nielsen, der kvitterede med et ja.
Herunder kan du se øjeblikket, hvor Mads Mensah frier til sin kæreste midt på banen i SAP Arena:
Den 27-årige venstreback spiller til daglig for den tyske klub Rhein-Neckar Löwen i den tyske Bundesliga, og inden frieriet havde hans hold netop fået en perfekt start på sæsonen med en sejr over Lemgo.


Mads Mensah: Vi mobber hinanden

Mads Mensah: Må undvære kæresten
Det var dog mere frieriet, der fyldte hos Mads Mensah efterfølgende:
- Jeg ønskede at gøre noget særligt, som hun aldrig vil glemme. Hun sagde ja, fortalte en lykkelig Mads Mensah ifølge det tyske medie Mannheim24.de.