Nyheder18. januar 2015

Mads Mikkelsen fortsætter på amerikansk TV

Danskeren får en sæson mere
Mads Mikkelsen får ros for "Hannibal".
Mads Mikkelsen får ros for "Hannibal".
 Foto: Uffe Kongsted og Thomas S. Laursen



Noget kunne tyde på, at amerikanerne er vilde med de to danske skuespillere og brødrene Mads og Lars Mikkelsen.

I hvert fald blev storebror Lars Mikkelsen tidligere på ugen spottet i traileren til den nye sæson af den amerikanske serie "House of Cards", og til sommer har tredje sæson af thriller-serien "Hannibal", med lillebror Mads Mikkelsen i hovedrollen, premiere.

LÆS OGSÅ: Lars Mikkelsen får kæmperolle i amerikansk serie

Det har en talsmand for NBC, der producerer serien, afsløret, skriver hitfix.com.

- Vi elsker serien, og vi elsker sommer, siger Robert Greenblatt, der er formand for NBC Entertainment.

Første sæson af Hannibal blev vist i 2013 men modtog ikke de bedste anmeldelser i Danmark.

LÆS OGSÅ: Mads Mikkelsen og konen rykker sydpå: Køber luksushjem på ferie-ø

Det er endnu uvist, om serien får premiere i Danmark og i givet fald hvornår.

Mads Mikkelsen spiller den berygtede kannibal og psykopat Dr. Hannibal Lector, og han spiller blandt andre overfor Laurence Fishburne, der især er kendt for sin medvirken i Matrix-trilogien og tv-serien "CSI: Crime Scene Investigation".

LÆS OGSÅ: Mads Mikkelsen i røg og damp

Selvom efterspørgslen fra udlandet er stor, bliver der også tid til at indspille film i hjemme i Danmark. Således er Mads Mikkelsen snart aktuel i den danske komedie "Mænd og Høns", der har premiere den 5. februar.

Sponsoreret indhold