Nyheder28. august 2015

WOW! Mads Mikkelsen som superskurk?

Den danske verdensstjerne Mads Mikkelsen er måske på vej til at skulle spille en stor skurk i en superhelte-film
https://imgix.seoghoer.dk/media/0f19b60693de46c9aa99845e34065864.jpg
 Foto: All Over Press

Der er åbenbart et eller andet, der gør, at ondskabsfulde karakterer klistrer sig til Mads Mikkelsen, som efterhånden bevæger sig op blandt de helt store navne i Hollywood.

For hvis man skal tro filmhjemmesiden imdb.com, ligger han nu i forhandlinger til at skulle have en skurkerolle i den kommende superhelte-film ”Doctor Strange”. Han fik netop sit større gennembrud som skurken Le Chiffre i James Bond-filmen ”Casino Royale”, senere var det i TV-serien ”Hannibal”, hvor han pådrog sig hovedrollen som den ikoniske dr. Hannibal Lecter.

Ifølge hjemmesiden er der ikke landet et konkret tilbud til Mikkelsen, men det skulle snart komme. På hjemmesiden er han da også anført som rygtet til at skulle spille med i filmen, og med stor sandsynlighed som superskurk.

[node:aller-related-content]

Et andet stort navn er allerede officielt bekræftet til at skulle hovedrollen i ”Doctor Strange”. Der er tale om Benedict Cumberbatch, som du nok kender bedst fra TV-serien ”Sherlock”.

Docktor Strange er en dygtig, men arrogant, kirurg, som får en ny chance i livet, da en troldmand træner ham til at forsvare jorden mod ondskab.

”Doctor Strange” er en del af Marvel-universet, som også har skabt Spider-Man, Hulk og Ghost Rider for at nævne nogle få.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-cta_facebook_116.png

Sponsoreret indhold