
Læs også
Den tidligere model og TV-vært Mai-Britt Vingsøe skal skilles.
På Facebook skriver den nuværende radiovært, at hun og manden Brian Andersen skilles som venner.
- Inden rygterne løber løbsk, tænker jeg selv at melde ud. Efter 8 års ægteskab, er Brian og jeg blevet enige om at blive skilt. Vi er to mennesker, der desværre, som så mange andre, er vokset fra hinanden i årenes løb, skriver hun på Facebook.
Mai-Britt Vingsøe og Brian Andersen har datteren Tillie Fia sammen. Vingsøe har tidligere været gift med racerkøreren Jason Watt, som hun har tvillingerne Noah og Filuca sammen med.