Mange er stadig i tvivl: Skal vi stemme ja eller nej på onsdag?
1. juni skal danskerne til stemmeboksen. Emnet er Danmarks EU-forbehold, men hvis du stadig ikke helt forstår, hvad vi stemmer om, er du ikke alene.
Ifølge en måling foretaget af Voxmeter for Ritzau er der stadig mere end en femtedel, der er i tvivl om, hvad de skal stemme 1. juni.
21 procent svarer “ved ikke”, hvis de skulle stemme ja eller nej til, om Danmark skal afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.
I meningsmålingen er "Ja"-siden et godt stykke foran, men de mange tvivlere kan fortsat skabe spænding.
Men hvad er det egentlig, vi skal stemme om?
Hvad er et forsvarsforbehold?
Siden 1993 har Danmark haft fire EU-forbehold. Et forbehold er reelt en form for undtagelse fra noget af EU's politik.
Et af de fire forbehold er forsvarsforbeholdet, som betyder, at Danmark som det eneste land står uden for EU’s samarbejde om sikkerhed og forsvar.
Sådan virker forsvarsforbeholdet
Danmark kan lige nu ikke deltage fuldt ud i EU sikkerheds- og forsvarssamarbejde.
Danmark har derfor ikke noget at sige, når andre EU-lande drøfter militære emner. Derfor deltager Danmark ikke i EU's militære missioner.
Siden 2003 har der været 11 EU-militære operationer, herunder genopbygning på Balkan, anti-pirateri ud for Afrikas Horn og indsats mod menneskesmugling i Middelhavet.
Ligelede kan vi heller ikke deltage i det permanent strukturerede forsvarssamarbejde (Pesco) fra 2015, der handler om, at de europæiske lande arbejder tættere sammen om forsvarspolitik og udvikling af militær teknologi.
Danmark deltager heller ikke i Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) eller i forhandlinger og diskussioner, der handler om den militære del af EU's forsvarspolitik.
Forsvarsforbeholdet forhindrer derimod ikke Danmark i at deltage i EU's civile missioner. Det er missioner, hvor EU udsender for eksempel politifolk eller rådgivere til lande, hvor der er ustabilitet eller konflikt.
Danmark kan også være med på andre områder. For eksempel har vi været med til at sende våben til Ukraine. Det kan vi gøre, fordi den beslutning teknisk set er en del af EU's udviklingspolitik.
Kilde: 1juni.dk, Ritzau
Stadig frivilligt at deltage i missioner
Det er ikke overraskende krigen i Ukraine, der har fået forsvarsdiskussionen til at blusse op. Men selv om det bliver et "ja" på onsdag, betyder det ikke, at Danmark skal deltage i alle EU's militære missioner.
Danmark vil altid kunne sige nej til at deltage i missioner og selv bestemme, hvor mange soldater og eksperter vi vil stille til rådighed for en mission.
Artiklen fortsætter under afstemningen...
Stemmer vi "ja", kommer det til at koste Danmark knap 27 millioner kroner årligt at være med i EU's forsvarssamarbejde.
Afstemningen vil ikke have nogen indflydelse på andre EU-forbehold, som Danmark har. Vi risikerer for eksempel ikke at få euro som valuta, hvis vi stemmer "ja".
Sidst danskerne stemte om et forbehold var i 2015. Dengang var det retsforbeholdet, vi stemte om. Det blev et nej fra danskernes side.
Danmarks Statistik oplyser, at der er 442.271 personer, der skal stemme om et EU-forbehold for første gang 1. juli.