Margit Brandt død
En af dansk modes største personligheder er afgået ved døden i nat. Margit Brandt har haft dårligt helbred i flere år, og familien har i gennem længere tid udtrykt stor bekymring. Den senere tid har sygdommen fysisk også kunne ses ved det store vægttab, modeikonet led under.
- Mor døde i nat. Hun har været syg i lang tid. Vi var alle samlet om hende, siger Margits døtre, Julie og Emilie Brandt til seoghør.dk.
Ifølge seoghør.dks oplysninger døde modedronningen af lungesygdommen KOL forårsaget af et liv med mange cigaretter.
- Nu vil vi alle bare være sammen, siger døtrene til seoghør.dk.
Familien samlet i 2006 til præmieren på James Bond-filmen Casino Royale. Fra venstre: Margit Brandt, datteren Emilie, Erik Brandt og datteren Julie (Foto: All Over)
Margit Brandt blev kun 66 år gammel og efterlader sig sin mand Erik Brandt samt døtrene Emilie og Julie.
Margit Brandt oprettede i 1966 sit eget designfirma i København sammen med Erik Brandt, som hun blev gift med samme år. Parret nød stor succes i modebranchen op gennem 1970'erne og 1980'erne, hvor de åbnede filialer i Schweiz, Japan, Hong Kong og New York.
Opdateres ...