
Margrethe og Benedikte: Mere søskendetid

Der er fire år og en regenttitel imellem dem. Men lillesøster Benedikte og storesøster Margrethe deler i øjeblikket deres sorger og ydmygelser med hinanden.
Mens dronning Margrethe må undvære sin mand i det daglige arbejde, har prinsesse Benedikte helt taget afsked med sin mand, prins Richard, som pludselig døde forleden.
– Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at sådan et dødsfald vil styrke deres forhold. Nu vil de holde endnu mere sammen end tidligere og bruge hinanden i sorgen, siger kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen om søstrenes i forvejen gode forhold.

Danmarks dronning og prinsessen af Berleburg har i mange år haft mere end bare deres genetiske ophav til fælles.
Skæbnen vil, at de også har samme smag i mænd, og at netop de udvalgte herrer gennem en årrække har sat kvindernes tålmodighed alvorligt på prøve.

Se billederne: Prins Richard bisat
For nu afdøde prins Richard mindede faktisk forbavsende meget om vores egen prins Henrik.
De to søstre faldt begge for den samme ”Ingen skal bestemme over mig”-type, fortæller kongehuseksperten til SE og HØR.