Læs også
Nyheder7. november 2016
Maria Lucia: Skadet under forestilling
32-årige Maria Lucia var groggy i flere dage, da hun forleden slog hovedet mod en jernstolpe under en forestilling.
Af Bent Albøge
(Foto: Kaspar Wenstrup)
Et møde med en jernstolpe slog sangerinden Maria Lucia ud i nogle dage.
Uheldet skete forleden under musicalen ”Jordens søjler” på Østre Gasværk i København.
Midt under forestillingen var den 32-årige sangerinde så uheldig at ramme hovedet mod stolpen.
”Bulen har heldigvis lagt sig, og det er slet ikke blevet så blåt, som jeg havde frygtet. Men ømheden er der i allerhøjeste grad”, skrev Maria Lucia på Instagram dagen derpå.
Læs også
Maria Lucia: Børn må vente
Senere måtte musicalstjernen dog erkende, at hun ikke var sluppet helt så billigt.
Hun fortalte nemlig, at hun stadig var groggy og ville opsøge læge, da der kunne være tale om en mindre hjernerystelse.
Heldigvis havde Maria Lucia et par fridage, så det blev ikke nødvendigt at aflyse forestillinger.