Maria Montell og Tomas Villum: Vildt kobberbryllup
Solskin, fadbamser og god musik. Sådan fejrer Maria Montell og Tomas Villum Jensen deres kobberbryllup på Roskilde Festival.
– Men vi skal bare feste. Jeg er både sådan en, der står foran scenen og går amok, og en, der også godt kan lide at stå lidt bagved. Det kommer an på, hvor fedt det er.
– Jeg har ikke så meget styr på det, andet end at jeg ved, at jeg har kobberbryllup. Vi skal bare holde den store fest på Roskilde, sagde Maria Montell, da SE og HØR mødte hende til premieren på den finsk/danske-film ”Violinisten”.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Thomas Laursen)
– Det er vigtigt, at man genforelsker sig i sin mand, når man har været sammen i mange år. Det kan man for eksempel gøre ved at tage til fest og danse sammen. Når man bliver ældre, er der mange ting, man ikke orker. Men vi bliver nødt til lige at orke det, fordi vi kan vågne om morgenen med et smil på læben og tænke tilbage på den fest, har Montell tidligere sagt til SE og HØR.
Maria Montell inden kobberbryllup: Sådan holder vi romantikken i live
Til premieren afslørede Montell også, at hun endelig har fundet en løsning på sine problemer med de indbrudstyve, hun har døjet med.
– Der er i hvert fald godt med overvågning på vores hus nu. Hvad kan jeg sige? sagde Montell og tilføjede, at hendes hund også er en god hjælp.