Marianne Eihilt: Kræver mand fra Jylland
Hun har vundet den populære dansekonkurrence 2 gange. Først med skuespilleren Robert Hansen i 2007 og året efter med underholdningsatleten Joachim B. Olsen.
Læs også: Skilt fra manden
2009 bød dog på en pause af familiemæssige årsager, men nu er Marianne Eihilt klar til at melde sig under dansefanerne igen.
- Jeg er i næsten daglig dialog med TV2, men der er ingenting afgjort endnu, siger Eihilt til Billed-Bladet.
Marianne Eihilt har nemlig stillet en betingelse, der skal honoreres, før hun stiller sig til rådighed.
- Det afhænger helt af, om de kan finde en dansepartner til mig i Jylland. Eller i hvert fald en, der er indforstået med, at vi skal træne i Jylland, siger Eihilt.
Læs også: Marianne sælger hundemad
Den regel er TV2 indforstået i at arbejde med, men understreger at intet er sikkert indtil videre.
- Både højde, drøjde og kemi skal passe sammen - og som i Mariannes tilfælde noget geografi. Det har vi fuld forståelse for. Marianne er bestemt meget velkommen tilbage på holdet, men jeg kan ikke afsløre noget, før kontrakterne er på plads, siger underholdningschef på TV2, Gitte Madsen.
Hele holdet til den nye sæson af "Vild med dans", bliver præsenteret midt i august.
Læs også: Singlelivet er lækkert