MARY: SKANDALE-VENINDEN MED TIL FEST
Hun var Marys bedste veninde og brudepige ved kronprinsebrylluppet, men da hun senere havde et skandaleombrust forhold til en australsk millionær med relationer til Bandidos rockere, droppede Frederik og Mary Amber Petty som fadder til prins Christian.
For få dage siden forsøgte en mand at bedøve Amber Petty med narko i en drink, angiveligt med det formål at voldtage hende. Måske er det sidst nævnte episode, der har fået Marys hjerte til at bløde for veninden fra hjemlandet.
I hvert fald har Mary inviteret Amber Petty på tre ugers luksusferie i Kancellihuset. Det skriver msn.dk.
Det sker i forbindelse med Kronprinsens 40 års fødselsdag, som han fejrer den 26. maj.
Det er første gang i to år, at veninden besøger Danmark.
På grund af det høje niveau af sikkerhed, der omgiver kronprinsens fødselsdag, har Amber nægtet at udtale sig om sit besøg i Danmark. Men en kilde tæt på Amber bekræfter, at hun har booket sin flybillet.
- Det bliver et fantastisk opbud af gæster fra den royale elite i Europa. Det er lige noget for Amber, der er single, siger kilden til msn.dk.