Kerne-usund familie: Marys umulige kamp
Kræftramte, hjerneskadede, overvægtige og psykisk syge får alle støtte og opbakning af Mary. Kronprinsessen har gjort det til sin mission i livet at kæmpe for sundhed.
Senest overrakte hun en pris ved World Cancer Day, og privat har hun ikke bare overtalt kronprins Frederik til at kvitte smøgerne, hun er også ekspert i at beskytte sig mod solens farlige stråler for at undgå hudkræft.
– Jeg har altid været meget optaget af dem, der har det svært i livet. Og jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at de får den rigtige støtte omkring sig, så de kan komme videre, fortæller Mary til SE og HØR.
Marys umulige kamp: Det usunde kongehus
Daisys dræbersmøger
Når det gælder resten af familien, kæmper kongehusets sundhedsapostel dog en forgæves kamp.
Det er således langtfra alle i det danske kongehus, som hører efter, når dydsmønsteret Mary prædiker solhat og røgfrit miljø.
Den hårdeste kamp er måske at få svigermor Margrethe vænnet af med pulseriet og de omkringsvævende røgskyer.
– Jeg er altså ryger, det er ingen hemmelighed, og det gør jeg altså, fortalte majestæten selv til Politiken i 2010.
Paradoksalt nok er netop dronning Margrethe protektor for Kræftens Bekæmpelse, som formentlig heller ikke vil bifalde, at regenten tilmed ryger et cigaretmærke, der får stærke Cecil og King’s til at fremstå nærmest børnevenlige.
Dagens fødselar – her er den romantiske historie om Mary
Kronprinsesse Mary: - Jeg er blæst godt igennem
Hun ynder nemlig at bappe løs på den græske ”fattigmandscigaret” Karelia, som blev forbudt i Danmark i 2002 på grund af de mange skadelige stoffer.
Topmaver og fadbamser
Joachim er ikke meget bedre. Hellerup-prinsen har tilmed fået Skandinavisk Tobakskompagni til at specialfremstille en cigaretpakke med teksten ”H.K.H. Prins Joachim” under prinsens eget monogram.
Heller ikke hos svigerfar er der megen hjælp at hente for sunde Mary. Prinsgemalen, som ikke ligefrem er nogen sundhedsguru, har aldrig lagt skjul på, at han elsker mad og gode vine – og har ad åre taget form som en rigtig levemand.
HER ER MARY PROTEKTOR
Børnehjælpsdagen
Børn, Unge & Sorg
Det Australske Tvillingregister og Det Danske Tvillingregister
KFUMs Soldatermission
Mødrehjælpen
HjerneSagen
Hjerneskadeforeningen
Hjerteforeningen
Julemærkefonden
Landsforeningen SIND
LOKK – Landsorganisation af Kvindekrisecentre
Nyreforeningen
PsykiatriFonden
Sjældne Diagnoser
The Alannah and Madeline Foundation
World Health Organization, Regional Office for Europe