Nyheder30. december 2016

Mascha om forholdet med Jarlov: Det er ret specielt

Bloggeren Mascha Vang gør status over det første år sammen med politikerkæresten Rasmus Jarlov.
https://imgix.seoghoer.dk/rasmus_jarlov_mascha_vang.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Året sidste dag nærmer sig, og det får mange til at tænke på, hvad de har opnået i året, der er gået.

For bloggeren Mascha Vang har 2016 budt på mange gode oplevelser - ikke mindst sammen med kæresten, den konservative folketingspolitiker Rasmus Jarlov.

Det skriver den 37-årige realitystjerne i et nyt opslag på sin blog.

Parret mødte hinanden i april, og i juni afslørende de, at de havde besluttet at kalde sig kærester. Men for Mascha Vang var mødet med politikeren bestemt ikke planlagt.

- At være kærester med en politiker er ret specielt, for den slags holdninger, folk ofte holder privat, er dem, min kæreste står og siger højt på tv. Det synes jeg personligt, kræver meget brede skuldre, skriver Mascha Vang på sin blog.

Hun understreger, at hun har stor respekt for Rasmus Jarlovs arbejde, men at hun ikke er kærester med politikeren Rasmus Jarlov.

- Der er stor forskel. Jeg er sammen med Rasmus, fordi jeg får kriller i maven, når jeg bare kigger på ham, fordi han gør mig glad, skriver Mascha Vang.

Hun er også glad for, at politikerkæresten kan sammen med hendes fireårige datter, Hollie Nolia, som hun har med den tidligere racerkører Nicolas Kiesa.

- Så kommer alt andet i anden række. Han blander sig jo heller ikke i mit job, skriver hun.

Læs hele Mascha Vangs blogindlæg her.

/ritzau/FOKUS

Mascha Vang: Fra singlesild til hot alenemor

Sponsoreret indhold