Mascha Vang: Jeg var rimelig fuld
Mascha Vang, Kira Eggers, Nicki Billie og Casper Christensen er alle involverede i årets første og største kendisdrama. Det hele startede som bekendt natten til lørdag på natklubben Sunday, hvor Mascha Vang og Kira Eggers blev slået ned af en mand. Begge endte på Rigshospitalets traumecenter.
Siden har Mascha holdt sin forslåede kæbe lukket, og har ikke ville tale med journalisterne, men Ekstra Bladet fangede de to veninder på vej til afhøring hos politiet i går. Her fremlagde Ekstra Bladet over for Mascha, at de havde talt med en kilde, der havde sagt, at det var hende, der slog først:
- Det gjorde jeg ikke. Det er i hvert fald ikke, som jeg husker det. Jeg var rimelig fuld, skal det siges. Men jeg er ikke en voldelig type, og jeg omgiver mig ikke med voldelige typer, siger hun til avisen.
Mascha Vang chokeret efter overfald på kollega
En anden historie som er kommet EB for ørene er, at fodboldspilleren Nicki Billes date synes, at Mascha Vang kiggede for langt efter boldbanditten. Og så har denne unge kvinde sendt kvindetæskeren på Mascha:
- Det kan jeg ikke forestille mig. Jeg talte med hende flere gange. Og hun var rigtig sød, siger hun.
Casper Christensen, der ejer natklubben, har, selvom han er på ferie i Los Angeles, styr på situationen:
- Jeg ved, at overvågningsbåndet findes. Jeg har tjekket op på det, for at sikre mig, at det ikke forsvinder, siger han til EB.