Mascha Vang om Mads Larsen: Vi er RIGTIG gode venner

Som Seoghoer.dk og HER & NU kan fortælle denne uge, så ser den veldrejede skønhed og single-mor Mascha Vang rigtig meget til den danske bokser Mads Larsen.
Mascha har i et stykke tid trænet hårdt i fitnesscenteret for at få sin gamle figur tilbage, og her har hun haft en rigtig stærk machomand at læne sig op ad. Mascha og Mads er nemlig blevet set træne sammen op til flere gange i Fitness.dk på Adelgade i det indre København.
Mascha Vang: Bruger tid med bokser
Udover det beskrev Mascha i sidste uge på sin blog, hvordan hendes drømmemand skulle være og lagde en masse billeder op af, hvordan han skulle se ud. Deriblandt også et af Mads Larsen.
Da Seoghoer.dk ringer for at finde ud af, om der er mere end venskabelige følelser mellem dem, er det nogle kryptiske svar, skønheden kommer med.
- Altså vi er ikke kærester. Vi ses bare meget, siger Mascha og griner.
Det lyder nu som om, i er mere end venner...
- Nej altså vi er bare rigtig gode venner, tilføjer Mascha med understregning af ordet rigtig.
Er det noget, der kunne udvikle sig?
- Det øh.. nej øh det.. Det synes jeg ikke, jeg gider snakke om. Det tror jeg ikke, fniser hun og fortsætter:
- Men jeg skal da ha støvet et mandfolk op på et tidspunkt.
Mascha Vang: Nicolas ser sjældent datteren