Nyheder13. september 2018

Mascha Vang viser sit nye hus frem

Bloggeren viser sine nye gemakker i Kolding frem
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/zulu_comedy_galla_2018_tsl_20180830_0108.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Tidligere på måneden kunne en lykkelig Mascha Vang, 39, fortælle, at hun og hendes jagerpilot-kæreste Troels havde købt hus i Kolding.

Nu viser bloggerdronningen så sit nye hjem frem på sin blog.

Mascha Vang, hendes jagerpilot og deres tre sammenbragte børn kommer til at brede sig på 316 kvadratmeter hus og en have på knap 1600 kvadratmeter - og Vang har tidligere fortalt, at de var slet ikke i tvivl om, at huset skulle væres deres, da de så det.

I sit seneste blogindlæg viser hun en række billeder frem af sit nye hus, og man kan blandt andet se, at det ligger lige ned til en å, og at den store have har adskillige hyggekroge. - Som I kan se, er det et hyggeligt og charmerende hus, og det er simpelthen i røde sten med rødt tag, som jeg havde svoret, jeg aldrig nogensinde skulle eje - ever! Men jeg havde også svoret, at jeg aldrig nogensinde skulle bo i Jylland igen, fortæller Mascha Vang på sin blog.
Det var i starten af september, at Mascha Vang kunne afsløre, at hun nu havde taget springet og flyttede sammen med kæresten i Kolding. - Det er et helt unikt hus og netop med den der Villa Villekulla-finurlighed, jeg ikke kan stå for, skrev Mascha Vang dengang på sin blog om sit nye hus, hvor hun også viste et par billeder frem af det nye domæne.

Gennemgik man huse i den størrelsesorden, der for nylig havde været til salg i Kolding, tydede det på, at Mascha Vang og hendes jagerpilot havde lagt knap 6,5 mio. kr. for boligdrømmen.

Bloggeren afslørede debgabg, at de flytter ind i huset 1. december, og de er allerede budt varmt velkommen i den jyske by.

- Selv Koldings borgmester har skrevet en sød mail, efter han har læst om mine flyttetanker i pressen, at han byder os pænt velkommen og tilbyder en rundvisning i byen, fortalte Vang på sin blog.

Sponsoreret indhold