Læs også
Nyheder13. juni 2017
Mascha vil ha' en udenlandsk rengøringskone
Vil ikke have, at hushjælpen snager i hendes papirer
Af Piet Baunø
Foto: All Over Press)
Bloggeren og virksomhedsejeren Mascha Vang er blevet ramt af virkeligheden, efter at hun er flyttet i villa i Dragør. - Jeg er vitterligt en elendig husmoder, det indrømmer jeg. Jeg ville ønske jeg kunne stå udenfor mit perfekte og fine træhus, på den hyggelige villavej med smukke blomster der slynger sig om huset, nyslået græs og nymalet hvidt stakit, skriver hun i et blogindlæg.
Men Mascha har brug for hjælp til at få hjemmet, som hun deler med datteren Hollie Nolia, til at fremstå nogenlunde præsentabelt.
Da hun boede i lejlighed, havde hun en hushjælp der kom en gang om ugen, men det dyrere hus i Dragør gør, at hun kun har råd til hjælp hver 14. dag eller en gang om måneden. - Jeg prøvede nogle forskellige firmaer. Men det er en jungle! Jeg har haft én ude, der kun gjorde rent, og det skal jeg satme love for, for der blev ligefrem tørret udenom et glas på bordet, da vedkomne ikke ryddede op. Jøsses!, skriver Mascha.
Læs også
Mascha Vang: Slut med patter under hagen
Hun har et lidt specielt krav til sin hushjælp: - Jeg ønsker, at den der kommer i mit hjem ikke taler dansk. Det skal helst være en der ikke kender til mig, kan læse mine ting der ligger fremme eller forstå hvad jeg siger, da det ville være for anstrengt for mig at tage hensyn til i eget hjem – jeg arbejder jo en del hjemmefra. Så når jeg har ringet rundt til div. rengørringsfirmaer og spurgt om de ansatte er danskere, så siger de nærmest med stolthed ja, hvilket har diskvalificeret dem for mig, skriver Mascha. Hun har nu fundet en løsning på den 'desperate husmor-situation'.
Læs også
Læge i chok over Maschas krop
Hun har fundet et firma, der også beskæftiger folk, der ikke taler dansk, og her hyrer hun fra tid til anden en hjælper til forefaldende opgaver. - Det er en, der bare laver, det der er nødvendigt, istedet for at stå med en blok og afkrydse hvad de har fået at vide der skal gøres, og fandme ikke engang gider at flytte et glas på bordet, skriver Mascha, der er lettet og håber på mere overskud i hverdagen. Se galleri med skønne Mascha Vang: