"Matador"-Herbert: Sådan ser han ud i dag
I det afsnit af "Matador" - "Hen til kommoden" - som DR1 viste lørdag aften, introduceres TV-seerne for den tyske digter, Herbert Schmidt.
Dog spilles den sympatiske Herbert faktisk slet ikke af en tysker, men af af pæredanske Paul Hüttel, som i 2012 er fyldt 77 år. Se ham på billedet i bunden af denne artikel.
Tjener Boldt: Her er han i dagPaul Hüttel blev uddannet fra Odense Teaters elevskole 1960-1963 og blev derefter ansat på teatret i tre år, hvor han bl.a. medvirkede i "West Side Story".
Sidenhen fik han som freelanceskuespiller en række roller på forskellige københavnske scener, og i 1971 blev han ansat på Det Kongelige Teater.
Men det er fra TV, den brede danske befolkning husker ham bedst. For ud over sin store rolle i "Matador", spillede han også med i flere Pyrus-julekalendere ("Alletiders Jul", "Alletiders nisse", "Alletiders julemand" og "Pyrus på pletten") som den gamle nisse, Gyldengrød.
Han har siden 1974 været gift med den kendte skuespillerkollega Birthe Neumann.
Det nyeste billede, seoghoer.dk kunne finde af Paul Hüttel, er dette fra en cirkus-galla i 2011. (Foto: All Over)