Nyheder28. oktober 2022

Mathias gjorde klamt fund i sine æbleskiver: Fuld af orme og insekter

Nogen burde fortælle ormene, at der ikke er æble i æbleskiver
En meget ulækker oplevelse ramte Mathias fra Vinderup, da han ville nyde æbleskiver købt i Rema 1000.
En meget ulækker oplevelse ramte Mathias fra Vinderup, da han ville nyde æbleskiver købt i Rema 1000.
 Foto: Privat

Hvad er værre end at finde en hel orm i sit æble? At finde en halv.

Sådan lyder en gammel vittighed og den er mindst lige så sand, som den er sjov.

Og for Mathias fra Vinderup er det sågar en morsomhed, der kommer meget tæt på virkeligheden.

Da han torsdag ville nyde et par æbleskiver, havde der nemlig sneget sig ubudne gæster med ved bordet.

I omkring halvdelen af de tyve æbleskiver fra Rema 1000, som han havde købt dagen forinden, var der simpelhen insekter og kryb i.

https://imgix.seoghoer.dk/2022-10-28/312552626_867200434645580_815807383180586695_n.jpg
 Foto: Privat

– Jeg nåede heldigvis ikke at spise nogen, men jeg har et par lillesøstre, der nåede at spise to hver, fortæller Mathias til radioprogrammet “Danmarks mindste nyheder” på 24syv.

Nyheden chokerede gæsteværten i programmet, Mikkel Klint Thorius, så meget, at han kaldte fundet “grotesk”.

Insekterne var små fluer, mens der også havde sneget sig orme ind i delikatesserne.

Efterfølgende har den uheldige æbleskivekøber klaget til fødevarestyrelsen, der har lovet at kontakte producenten af æbleskiverne.

– Vi blev rimelig skuffede og vrede over det.

– Skylden ligger nok mest hos producenten, og det kan jo ikke passe, at det kan komme ud til befolkningen sådan noget mad, siger Mathias, der oplyser, han normalt kører æbleskiver indenbords i én bid.

Sponsoreret indhold