Nyheder12. december 2016

Mathilde Falch: Jeg ville begå selvmord med en neglesaks

Sangerinden Mathilde Falch kæmpede som ung med en svær spiseforstyrrelse, og nu fortæller hun, at hun under en jul ønskede at tage sit eget liv med en neglesaks
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mathilde_falch.jpg
 (Foto: All Over)

Julen er lig med hygge – og ikke mindst lækker mad i stride strømme.

Men det store madfokus blev for meget for sangerinden Mathilde Falch, 26.

Som 17-årig kæmpede sangerinden med en svær anoreksi, der betød, at hun var indlagt på en psykiatrisk afdeling. Hun fik dog lov til at komme hjem i nogle timer i julen for at fejre højtiden med sin familie – men det blev på ingen måder en hyggelig aften for Mathilde Falch.

Det fortæller hun i et interview med ”Go’ morgen Danmark”:

- Det blev for meget for mig, at jeg lige præcis skulle være omkring maden. Det var ikke hyggeligt for mig, fortæller hun i ”Go' morgen Danmark”.

Inden Mathilde skulle tilbage på den psykiatriske afdeling, tog hun en neglesaks fra sin nyfødte nevøs puslebord.

- I den tro, at jeg ville tage mit eget liv, når jeg kom hjem. Det ville jeg bruge den her neglesaks til, fortæller Mathilde Falch til ”Go’ morgen Danmark”.

Hendes far – sangeren Michael Falck – havde dog på fornemmelsen, at hans datter havde taget noget med tilbage til afdelingen, som hun ikke skulle. Og til sidst fandt han den lille neglesaks.

- Det blev et vendepunkt for mig der. At den her lille neglesaks, der var ment til at klippe en babys negle, skulle bruges til noget så dramatisk som at tage sit eget liv. Det blev et af de vendepunkter, der førte til, at jeg nogle måneder senere fik håbet tilbage og tog kampen op mod den her meget voldsomme sygdom.

Mathilde Falch var indlagt i et halvt år – og tæt på at dø af sin spiseforstyrrelse. I flere måneder blev hun blandt andet tvangsfodret med en sonde gennem næsen.

Med hjælp fra blandt andet dagbogsskrivning og sangskrivning lykkedes det dog Mathilde Falch at kæmpe sig fri af sygdommen.

Sponsoreret indhold