Nyheder6. december 2018

Opkald til 1813 udviklede sig voldsomt: Mattias Hundebølls søn indlagt

TV-vært Mattias Hundebølls søn blev onsdag aften akut indlagt på Herlev Hospitals børneafdeling
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bb-75826.jpg
 (Foto: Aller Media)

TV-vært Mattias Hundebøll oplevede onsdag aften enhver forælders mareridt.

Hans ældste søn Carl-Egon fik det dårligt og måtte akut indlægges på Herlev Hospitals børneafdeling.

Det skriver en rystet Mattias Hundebøll på sin Instragram-profil, hvor han har delt en video af sønnen Carl Egon i hospitalssengen:

- Onsdag aften udviklede et 1813-opkald sig ret voldsomt og pludselig lå jeg i en rullende hospitalsseng og holdt om min elskede lille dreng, som græd og græd i en blanding af forvirring, udmattelse og smerte...

- Omkring os passerede det meste af et helt hospital og da der endelig blev ro på, var vi indlagt på børneafdelingen på Herlev Sygehus, fortæller Mattias Hundebøll.

Til SE og HØR tilføjer han, at lille Carl Egon er ramt af en infektion.

- Det var bare så ubehageligt. Men heldigvis ikke noget alvorligt. Han har haft en infektion, som bare skal have god tid til at aftage igen. Men virkelig en følelsesmæssig rutsjebanetur, siger Mattias Hundebøll til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet...

På sin Instagram-profil sætter TV-værten lidt flere ord på oplevelsen:

- Den nat på 20. etage, med bekymret tankemylder og et liv banket totalt i relief vil jeg aldrig nogensinde glemme. Ventende i det uvisse på svar fra blodprøver, med mit barn halvt sovende halvt klynkende i mine arme.'

- Min uendelige respekt og kærlighed går ud til alle de familier der gennemlever lignende og helt sikkert meget værre scenarier..., skriver den rystede "Dagens Mand"-vært.

Heldigvis er Carl Egon, der kom til verden 26. oktober 2015, allerede hjemme igen, fortæller Mattias Hundebøll.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/sh-18650.jpg
 (Foto: Aller Media)

Mattias Hundebøll og Marie Hein Plum blev gift ved et havebryllup i sommeren 2016. Foto: Aller Media

- Heldigvis vågnede vi op til solskin, blå himmel og rimelig positive meldinger - og vi er hjemme igen (med en masse hvile og ro på programmet den næste tid). Men wow. Jeg er for evigt forandret indeni. Ja og som man kan se her i videoen, så var der heldigvis også overskud til både smil og underfundighed fra yours truly!

- Lad mig lige til slut sige: Det danske sundhedspersonale i er kæmpe helte i mine øjne - sygeplejersker, læger, jordemødre, hospitalsklovne, portører, osv. I salute you!, skriver han til slut.

Foruden Carl Egon har Mattias Hundebøll og hans hustru Marie Hein Plum sønnen Ejnar Bob, der kom til verden i maj.

Mattias Hundebøll og konen Marie Plum ønskede sig kun penge, da de blev gift, så de kunne købe deres drøm af en autocamper. Se Mattias Hundebøll vise vidunderet frem herunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold