Nyheder4. november 2023

Medie: Fire danskere er omkommet i Portugal

Den dansk registreret sejlbåd er kæntret ud for Portugals kyst fredag morgen
En dansk registreret sejlbåd er kæntret ud for Portugals kyst.
En dansk registreret sejlbåd er kæntret ud for Portugals kyst.
 Foto: Mário Vasa/SIPA/Ritzau Scanpix

Fire danskere er omkommet i Portugal efter en kæntringsulykke ud for Portugals kyst fredag.

Det oplyser Udenrigsministeriet til TV 2 og Ritzau.

Ritzau skriver, at båden kæntrede godt og vel en kilometer ud for Portugals kyst.

Efterfølgende skyllede båden op på en strand ved Santa Cruz, der ligger nord fra den portugisiske hovedstad, Lissabon.

Det var det portugisiske medie Lusa, der var først til at skrive om bådulykken ud for Portugals kyst.

Nær båden blev der fundet fire omkomne, to mænd og to kvinder.

Udenrigsministeriet oplyser lørdag i en mail til Ritzau, at man yder bistand i sagen, men at man ikke kan give flere oplysninger.

I første omgang blev tre personer meldt døde, men i forbindelse med undersøgelsen af båden og arbejdet med at bjærge den, blev der fundet endnu en død person, har de portugisiske myndigheder oplyst.

Sejlbåden stævnede ud fra en havn i byen Peniche fredag morgen.

Men klokken 11.08 lød der en alarm fra båden, har myndighederne oplyst, og herefter blev en redningsbåd og en helikopter aktiveret.

Opdateres ...

Sponsoreret indhold