Medina: Dyr dame
Det sidste år har landeplagen "Kun for mig" hærget Danmark. Den er blevet efterfulgt af hit-singlerne "Velkommen til Medina" og "Ensom". Alle 3 sange har vist sig som sællerter, og det har gjort Medina til en velhavende dame.
Pengene får dog ikke lov at stå og formere sig i banken. Medina er nemlig god til at svinge kreditkortet.
I løbet af den seneste halvanden måned har sangsilden været på to forskellige rejser med sin kæreste, danseren Mathias Arvidsen, den ene tur gik til Thailand og den anden til Egypten.
Men det er ikke kun luksusrejser, der trækker i den 27-årige hitmager - også tøjbutikkerne får deres del af "Kun for mig"-formuen.
30.000 på tøj om måneden
- Jeg er solgt for lækre ting, men jeg har for meget tøj. I sidste måned brugte jeg 30.000 kroner (på tøj red.), men jeg er også god til at give væk, fortæller Medina til Ekstra Bladet.
- De køb jeg gør mig, har jeg også virkelig fortjent. Og jeg er ikke nærig med mine ting, bedyrer sangeren.
Om kort tid tager Medina hul på sin første Danmarks-turné, som blandt andet byder på ikke færre end 40 festivaler til sommer, dermed skulle udgifterne til det enorme tøjbudget gerne være sikret.
"Kun for mig" er også lavet i en engelsk version, som snart udkommer i både Tyskland og USA: