Medina: Gigantisk rabat på luksusboligen
Medina var alt for optimistisk, da hun for halvanden måned siden satte sit rækkehus til salg til gigantprisen 19.500.000 kr.
Det har den 33-årige sangerinde nu erkendt, og derfor har hun sat prisen på sin 268 kvadratmeter store bolig ned med hele to mio. kr. - så prisen nu er 17.500.000 kr.
Medinas nybyggede rækkehus ligger i København på det attraktive Islands Brygge - i øvrigt som nabo til hotellejlighedskomplekset Stay, hvor masser af kendisser bor og har boet - blandt andet Remee, Bendtner og Fetterlein.
Filosof angriber Medina: Hun er iskold over for voldtægter og overfald
Medinas rækkehus er vild luksus, men det har ingen særlig udsigt, det ligger ikke ned til vandet og hun har naboer til begge sider. Det er alt sammen forhold, som medvirker til, at hun tvinges til at gå ned i pris. I første omgang to mio. kr.
Medina kan også være interesseret i en hurtig handel, fordi hendes økonomi er langt strammere nu end for få år siden. Antallet af solgte albums har været meget højere end nu, og hendes seneste album blev ligefrem rakket ned af anmelderne.
Dansk verdensstjerne gør Medina blød i knæene
SE og HØR kunne forleden fortælle, at selv om Medina Danielle Oona Valbaks selskab de seneste fem år har haft en indtjening på 16 mio. kr., så er formuen i selskabet kun på 126.487 kr.
Medina har med andre ord hvert år trukket næsten hver eneste krone ud af selskabet, og kun et beskedent beløb er sparet op.
Nej, det er ikke et rovdyrsbur i Zoologisk Have. Arkitekten, som har tegnet Medinas rækkehus, har valgt at indgangspartiet skal være med tremmer. (Foto: KASPAR WENSTRUP)
Sidste år havde hendes firma ApS. nr. 1142 en indtjening på godt 2,5 mio. kr. Heraf udgjorde lønudgiften næsten 2,4 mio. kr.
Medina har også ejet et sommerhus i nordsjællandske Vejby sammen med ekskæresten Christopher. Det blev også først solgt, efter at prisen i flere omgange blev sat ned.