Nyheder3. juni 2011

Medina raser imod MTV

Sangerinden synes, at musikkanalens realityprogrammer er noget lort
Medina synes, at MTV's realityprogrammer har en dårlig indflydelse på unge
Medina synes, at MTV's realityprogrammer har en dårlig indflydelse på unge
 Foto: Kaspar Wenstrup

Medina er slet ikke i tvivl. Hun synes, at programmer som Jersey Shore, Teen Mom og Sweet Sixteen har en dårlig indflydelse på de unge seere.

- Jeg synes, de skulle tage at putte MUSIK ind i deres fucking tv-kanal i stedet for det der lort, som virkelig er skidt, siger hun til ekstrabladet.dk.

Hun synes, programmerne sender et dårligt signal til de unge.

- Der er slåskampe, hvor de drikker sig sanseløse, går uden trusser, har kæmpestore silikonepatter og er sammen med 10.000 mennesker. Det, synes jeg ikke er fedt tv at vise til unge mennesker, slår hun fast.

Medina selv er bevidst om, at hun gerne vil være en rollemodel for sine fans.

- Jeg tænker meget over det i forhold til ting, jeg skal udtale mig om, eller ting, jeg bliver spurgt om.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/6fb632d29212430bb392f64a683d5cac.jpg


Medina tænker selv over, at hun er en rollemodel. Hun har dog selv vakt en del forargelse, fordi hun ofte går på scenen meget letpåklædt (Foto: All Over)

Sponsoreret indhold