Nyheder3. april 2018

Medina sables ned: "Dræbende kedeligt"

Medina giver her til aften to akustiske koncerter i Christianskirken i København. Ekstra Bladets anmelder Thomas Treo var alt andet end imponeret
https://imgix.seoghoer.dk/medina_2.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Medina giver her til aften to akustiske koncerter i Christianskirken i København.

Den første sluttede lidt efter klokken 19.00, og den narkodømte sangerinde bliver i den grad sablet ned af Ekstra Bladets anmelder Thomas Treo.

Anmelderen, der er kendt for ikke at lægge fingre imellem, når han anmelder de koncerter, han går til.

Han starter da også ud med lidt af en sviner.

- Hvad er værre end 65 minutter med Medina? Det er 65 akustiske minutter med Medina, skriver Thomas Treo i sin anmeldelse, hvor han også kalder Medina for håbløs og dræbende kedelig.

Faktisk kunne Thomas Treo godt have brugt noget, der kunne holde ham vågen.

- Det korte sæt var så søvndyssende, at man faktisk godt kunne have brugt lidt opkvikkende narko, skriver han i anmeldelsen.

Ved koncerten spillede Medina en ny sang fra sit kommende album. En sang, som Thomas Treo bestemt ikke regner med, bliver en klassiker.

Den nådesløse anmelder slutter sin anmeldelse af med at konkludere, at Medina ikke har fået nok af danskerne, men at danskerne har fået nok af Medina.

Nedtur på nedtur

Anmeldelsen fra Thomas Treo er bare endnu en ting, som Medina kan ligge oveni sit nedtursår, der siden starten af 2018 har været fyldt med fiaskoer.

Hendes nyeste single "Skyttegrav" blev lidt af et flop. I slutningen af marts blev hun så dømt for at have kørt bil med sprut og kokain i blodet.

- Som de fleste af jer nok ved, har jeg netop fået en dom for at have kørt bil i påvirket tilstand. Jeg angrer dybt og er flov over min handling, og den situation jeg har bragt mig selv og andre mennesker i. Episoden skete sidste sommer, hvor en hård personlig krise førte til, at jeg traf nogle øbenlyst forkerte valg, skrev Medina på Instagram efter dommen. Dommen gjorde blandt andet, at Medina blev fyret fra Folkekirkens Nødhjælp.

Du kan se flere billeder af Medina i galleriet herunder

Medina - Billeder af hende gennem tiden

Sponsoreret indhold