Medinas unge flirt: Derfor gik det ikke
Så gik den ikke længere! SE og HØR kunne i juni afsløre, at hele Danmarks popdronning Medina var på en romantisk ferie med den 14 år yngre basketballspiller Tage Lihn Dembele, men nu er romancen mellem de to slut.
Det bekræfter han over for SE og HØR.
– Vi har aldrig rigtig været kærester. Vi så kun hinanden i to måneder, men vi ser ikke hinanden mere, siger Tage Lihn Dembele.
Der er flere årsager til, at den korte kærlighedsaffære ikke for alvor fik ben at gå på, mener den 20-årige basketballspiller.
– Vi fandt bare ud af, at vi nok var alt for langt fra hinanden på for mange punkter. Jeg spiller professionel basketball i Italien, og hun er også en travl kvinde, forklarer den unge charmør til SE og HØR.
Tage Lihn Dembele (Foto: All Over)
Afstand og alder
Men det var ikke kun den lange afstand fra Danmark til Italien, som betød, at Medina og hendes boy toy måtte lægge følelserne på hylden – også den store aldersforskel på hele 14 år var en faktor.
– Aldersforskellen spillede nok også ind i sidste ende, fortæller en ærlig Tage Lihn Dembele, som altså ikke længere kan nyde godt af Medinas hede selskab.
Tage Lihn Dembele understreger over for SE og HØR, at han og Medina har hygget sig gevaldigt på trods af den store aldersforskel, samt at den korte romance sluttede i fred og fordragelighed.
– Vi er stadig venner, så det er helt cool, slutter den unge basketballspiller af med at forsikre os om.
Medinas mænd
Mathias Arvedsen og Medina fandt sammen i 2010. Her var Mathias 23 år, mens Medina var 28.
(Foto: Thomas Laursen)
Christopher og Medinas forhold startede i 2012, hvor Christopher var 20 år, og Medina ti år ældre.
(Foto: All Over)
I 2014 kyssede Medina på den dengang 25-årige Frederik Bagger. Her var Medina selv 32 år.
(Foto: All Over)
(Foto: All Over)
(Foto: All Over)