Nyheder12. maj 2009

Melodi Grand Prix: Deltager dækket af blå mærker

Ukrainske Svetlana gik til fest i Moskva, selv om hun var fyldt med skrammer
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/musik/svetlana-taev2-jpg.jpg

Den ukrainske deltager Svetlana Loboda gik til åbningsfesten med alle de andre deltagere i dette års Melodi Grand Prix med ansigtet og kroppen dækket af voldsomme blå mærker og skrammer.

Heldigvis havde hun ikke fået tæv, de uhyggelige mærker var bare sminke. Hun havde droppet diamanterne og i stedet iført sig bulerne for at gøre opmærksom på vold mod kvinder.

- Dette er mit sociale initiativ. Jeg vil have, at kvinder verden over skal sige nej til vold i hjemmet. Jeg vil bruge min deltagelse i Melodi Grand Prix'et til at sætte fokus på og tale om problemet, sagde den 26-årige stjerne.

Der er en meget personlig årsag til, at det netop er dette emne, Svetlana har kastet sig over.

- Jeg mødte en veninde, som var blevet smadret og slået af sin ægtemand. Jeg spurgte hende, hvorfor hun ikke havde fortalt det før, men som så mange andre kvinder var hun alt for bange. Jeg vil gerne have, at kvinder skal holde op med at være bange og turde tale åbent om det.

Sponsoreret indhold