Nyheder2. april 2017

”Mercur”s Rasmus Botoft: Drømmer om USA

Sigtet er rettet mod internationalt farvand for den populære TV-stjerne. Både i Charlie-serien ”Mercur” – og i karrieren.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/36m12.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Den 45-årige skuespiller får danskerne til at grine i ”Rytteriet” og gispe i TV2 Charlies nye dramasatsning ”Mercur”.

Men han har også taget Tyskland med storm efter, han medvirkede i ZDF's TV-produktion "Ein Sommer in Dänemark", der blev indspillet sidste år.

Der fik rytteristen muligheden for at smage på de tyske gloser - og succesens sødme ude i verden.

Og Rasmus Botoft håber da også, at det langtfra er sidste gang, han har prydet lærreder rundtom på kloden.

– Jeg vil meget gerne til USA eller England, men jeg har ikke taget rundt på en castingturné for at sælge mig selv endnu, smiler Rasmus Botoft, som allerede har gjort plads i kalenderen til flere udlandseventyr.

Lige nu er Rasmus Botoft aktuel i TV-serien "Mercur", der sendes hver søndag kl.20:45 på TV2 Charlie.

Sponsoreret indhold