Nyheder11. januar 2017

Mette Blomsterberg stopper i "Den Store Bagedyst"

Efter fem skønne og udfordrende sæsoner har Mette Blomsterberg taget en vanskelig beslutning: Hun har sagt farvel til jobbet som dommer i ”Den store bagedyst”, som hun har været en stor del af siden 2012
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/105492522.jpg
 (Foto: DR/Carsten Mol)

Hun har smagt sprøde kager og søde kager. Hun har givet ris og ros til fondanter, flødeskumskager og fromager.

Og hun har med stor nysgerrighed og spænding fulgt med, når hendes deltagere forsøgte at jonglere med mel, æg og sukker.

Men efter fem sæsoner er det slut.

Mette Blomsterberg skal ikke længere være dommer i DR1-succesprogrammet ”Den store bagedyst”.

Det fortæller den 46-årige konditor og nu tidligere bagedyst-dommer i et interview med DR.

https://imgix.seoghoer.dk/130454372_1.jpg
 (Foto: DR/Carsten Mol)

"Den store bagedyst"-dommer Jan Friis-Mikkelsen må nu undvære Mette Blomsterberg, når der skal bedømmes kager. Foto: DR/Carsten Mol

- Jeg har talt med min mave igennem lang tid, og nu er vi sammen blevet enige om, at det er sådan, det skal være. Det kan godt være, at det er et mit livs fejltagelser, jeg begår her, men hvis jeg bliver så klog, er jeg ikke for fin til at komme krybende på mine knæ, hvis det er det, der skal til, siger Mette Blomsterberg til DR.

Foruden at give ris og ros til deltagernes kager og søde sager har Mette Blomsterberg fungeret som konsulent på det populære DR1-program, der så dagens lys i 2012. Mette Blomsterberg har alle årene både været dommer og konsulent på programmet – og det har taget meget af hendes tid:

- Jeg betaler for stor en pris med min krop og med min store indlevelse i tv-produktionen. Der er ubalance i mit system, siger Blomsterberg til DR og tilføjer, at hun rent fysisk har kunnet mærke strabadserne på egen krop i denne sæson.

- Jeg har været meget mere træt og drænet for energi, når jeg kom hjem fra optagelserne. Og jeg kan bare mærke, at omkostningerne er blevet for store i forhold til det, jeg får ud af det. Jeg skal have fyldt min egen energitank op igen, siger hun til DR.

Mette Blomsterberg fortæller til DR, at hun nu vil kaste sig over nye projekter, blandt andet har hun altid drømt om at skrive flere bøger.

Hun udelukker heller ikke, at hun vender tilbage til TV – men altså ikke som dommer og konsulent på ”Den store bagedyst”.

Sponsoreret indhold