Mette Blomsterbergs kage-eventyr i minus
I aften vender Mette Blomsterberg tilbage i bedste sendetid, når en ny sæson ”Sukkertoppen” løber over skærmen kl. 20.
Man må håbe, at den kage-elskende kvinde får en god portion penge for TV-jobbet, for hun får ikke det store overskud i sin café i Lyngby.
Tallene i seneste regnskab for Blomsterbergs Café ApS er hvert fald røde, skriver Ekstra Bladet.
Årets resultat blev et minus på 60.199 kroner, hvilket betyder, at egenkapitalen i forretningen nu er under en halv million kroner.
- Resultatet af selskabets aktiviteter udviste i regnskabsåret et negativt resultat, og har således ikke indfriet de forventninger, der var stillet til året. Der forventes et mindre negativt resultat i næste regnskabsår', står der ifølge Ekstra Bladet i regnskabets ledelsesberetning.
Dengang forklarede Blomsterberg, at underskuddet skyldtes, at hun og manden Henrik Jæger havde lånt penge til at bygge caféen i Lyngby om.
Kort efter afslørede hun dog, at hun i stedet har fået tjans som vært på kageprogrammet "Sukkertoppen" på den konkurrerende kanal TV2.
I aften klokken 20 blænder kanalen så op for en ny sæson.