Nyheder16. december 2021

Mette F. efter knap 10.000 smittede: Nye tiltag er nødvendige

Torsdag er der 9999 nye smittede med coronavirus, og det er nødvendigt med flere tiltag ifølge statsministe
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Statsminister Mette Frederiksen (S) "er ikke i tvivl om, at nye tiltag bliver nødvendige for at bryde smittekæder".

Det skriver hun på Facebook otte dage før juleaften.

- Smitten er - desværre som forventet - meget, meget høj. Myndighederne vil senere i dag give en status. Og jeg er ikke i tvivl om, at nye tiltag bliver nødvendige for at bryde smittekæder, skriver hun.

Epidemikommissionen mødes torsdag for at diskutere eventuelle nye restriktioner i lyset af, at der torsdag er 9999 nye smittede med coronavirus.

Senere torsdag holder Sundhedsmyndighederne pressemøde om situationen.

Folketingets Epidemiudvalg mødes fredag for at diskutere sagen.

Også en række andre partier på Christiansborg mener, at det er nødvendigt med flere tiltag som eksempelvis forsamlingsloft.

Sponsoreret indhold