Mette Frederiksen: Ny bølge af coronaen kræver et indgreb nu
Regeringen ønsker igen at kategorisere covid-19 som en samfundskritisk sygdom.
Det siger statsminister Mette Frederiksen på pressemøde i Statsministeriet.
- Udviklingen er bekymrende.
- Epidemikommissionen har indstillet til regeringen, at vi igen kategorisere corona som en samfundskritisk sygdom og indfører coronapas. Den indstilling ønsker regeringen at følge, siger Mette Frederiksen.
Rent praktisk vil coronapasset derfor nu blive gennemført på blandt andet restauranter, natklubber og ved store arrangementer som fodboldkampe og koncerter. I hvert fald hvis regeringen som ventet får den politiske opbakning til beslutningen, hvilket ventes at ske inden for kort tid.
Bag om beslutningen
- Regeringen ønsker, at corona igen skal betegnes som en samfundskritisk sygdom.
- Det oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften på et pressemøde i Statsministeriet på Christiansborg.
- Regeringen ønsker at følge den indstilling, der er kommet fra Epidemikommissionen.
- Corona ophørte fra 10. september med at blive betegnet som en samfundskritisk sygdom.
- Det havde den været siden den omfattende nedlukning af samfundet i marts 2020.
- Dengang lukkede regeringen landet mere eller mindre helt ned på et pressemøde.
- Men i juni i år indgik et bredt flertal i Folketinget en såkaldt genåbningsaftale, som gradvist udfasede alle coronarestriktioner.
- En sygdom kategoriseres som samfundskritisk , hvis den er alment farlig, og hvis det medfører eller risikerer at medføre alvorlig forstyrrelse af vigtige samfundsfunktioner, hvis den udbredes.
- Det er Folketingets Epidemiudvalg, der beslutter, om en alment farlig sygdom kategoriseres som samfundskritisk.
- Udvalget, der mødes tirsdag for at drøfte Epidemikommissionens indstilling, består af 21 medlemmer af Folketinget.
- Der må ikke være et flertal i udvalget imod at gøre corona til en samfundskritisk sygdom, hvis det skal ske.
tag egen blyant med
Coronaen får også betydning for valget i næste uge. Her vil der nemlig være håndsprint, ekstra rengøring og mulighed for at stemme uden for valgstedet.
Det bliver nogle af løsninger, der skal sikre, at kommunalvalget kan gennemføres i næste uge, siger Mette Frederiksen.
- Man er også velkommen til at medbringe mundbind og eget skriveredskab, hvis man er mest tryg ved det.
- Det er også muligt at brevstemme frem til på fredag den 12. november, siger Mette Frederiksen på mandagens pressemøde.